Kategoriarkiv: POLITIK

Middelklassen skrumper – især i Danmark

Orientering, d. 20. juni kl. 17.07 – lyt indslag

Middelklassen er presset nedefra, fordi der er kommet flere servicejob for dem med lave kvalifikationer, mens der også er blevet flere ekspertjob. Også i Danmark. Det skriver OECD i en rapport om fremtidens arbejdsmarked, præsenteret i Berlin. Ni procent af alle job risikerer at blive lagt ned og 24 procent vil blive alvorligt forandret. Løsningen er….lyt indslag

 

Genforeningskansleren med det blakkede eftermæle

Nekrolog i Information d. 17. juni 2017

Helmut Kohl gjorde genforeningen af Tyskland til sit store politiske projekt, og det lykkedes ham at etablere et fredeligt, pro-europæisk Tyskland bundet ind i et reformeret EU. Men hans omdømme led uoprettelig skade af den skandale, som banede vej for Angela Merkel. Helmut Kohl døde fredag, 87 år

:::

3. oktober 1990. Kansler Helmut Kohl står foran rigsdagsbygningen i Berlin, der er orkestermusik og fyrværkeri. Det, ingen ville have troet muligt blot 12 månede forinden er en realitet. Vesttyskland og DDR er genforenet som et samlet Tyskland. Med kansler Helmut Kohl som den helt afgørende fødselshjælper.

Det ellers så forsigtige Vestyskland overrumplede resten af verden, da kansler Helmut Kohl få måneder efter Berlinmurens fald 9. november 1989 erklærede, at han sigtede efter at genforene de to tysklande, der siden Anden Verdenskrig havde været delt i øst og vest. Både Frankrig og Storbritanien for slet ikke at nævne Sovjetunionen var lodret imod, og selv den den nærmeste allierede, den daværende præsident George Bush blev taget på sengen af Kohls ti-punktsplan for genforeningen.

At gennemføre genforeningen krævede en mesterlig læsning og omsætning af det storpolitiske spil, en skarp og dygtigt eksekveret taktik, fremragende diplomatiske evner, nære kontakter til alle de ledende politikere på den verdenspolitiske scene og en formidabel evne til at tage chancer.

Alle disse egenskaber havde Helmut Kohl, der på en måde blev den moderne tyske politiks Bismarck-figur. Snu og dygtig, men i selvopfattelsen også almægtig og enerådende. Karaktertræk, som et årti senere rev ham ned fra piedestalen som Kanzler der Einheit – nu fremstod han som den fejlbarlige mand, der mente sig hævet sig over loven. Han valgte at tie om, hvem der havde betalt ulovlig partistøtte til Kohls konservative parti CDU. Men eftersom Helmut Kohl havde givet den anonyme giver »sit æresord«, har han nu taget denne hemmelighed med sig i graven.

Den hastige genforeningsplan

Kohl fik sit politiske gennembrud som ministerpræsident i delstaten Rheinland-Pfalz i 1969, i 1973 blev han formand for de konservative i Christlich Demokratischen Union Deutschlands, CDU, som han i 1976 sikrede 48,3 procent af stemmerne. Det var dog tysk politiks anden store Helmut med efternavnet Schmidt fra SPD, der frem til 1982 styrede Tyskland gennem et upopulært oprustningskapløb, adskillige anslag fra Rote Arme Fraktion og oliekrisens udfordringer.

Efter seks år som oppositionsleder fik Kohl i 1982 ved hjælp af nære kontakter til partileder Hans-Dietrich Genscher fra det liberale parti FDP vristet magten ud af hænderne på socialdemokraterne gennem en mistillidsaftstemning, hvor FDP skiftede side.

Men efter godt syv år ved magten, syntes Kohls æra at rinde ud. Han regering led af metalttræthed, men med den uventede chance for en genforening, fik Helmut Kohl momentum.

Allerede i 1988 havde Kohl været på et privat besøg i DDR. Den 9. november 1989 var han på statsbesøg i Polen, hvilket han straks afbrød, da han hørte om de titusindvis af DDR-borgerne, der brød Berlinmuren ned og krydsede grænsen mellem øst og vest.

Mindre end 24 timer senere stod kansleren sammen med ex-kansler Willy Brandt (SPD) foran Schönebergs Rådhus i Berlin. Det var ikke Kohl, men Brandt, der ved den lejlighed turde sætte ord på drømmen om genforening:

»Det, der for alvor sættes på en prøve, er beredvilligheden til at være solidariske, at ville samarbejde og starte på en frisk frem for at løfte pegefingeren. Nu gælder det om at rykke sammen på ny, at holde hovedet klart og gøre det så godt, at vore tyske interesser varetages på lige fod med vore forpligtigelser over for vort europæiske kontinent.«

De ord gjorde Kohl praktisk talt til sine egne. For i den overrumplende hurtige proces efter Murens Fald, stod kansleren i det dilemma, at man trods adskillige årtiers politiske ambitioner om en genforening med DDR hverken havde praktiske planer eller fastlagte politiske strategier til at understøtte processen.

Banede vej for EU

Kohl arbejdede hurtigt og fremlagde den 28. november 1989 den skelsættende ti-punkts plan, der skulle sikre samlingen af Tyskland. Trods jubelen over Berlinmurens Fald var reaktionen fra Frankrigs præsident Francois Mitterand, at en tysk genforening var en »juridisk og politisk umulighed«.

Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher ønskede en fem-årig overgangsperiode med en føderation mellem de to tyske stater. De allierede ønskede som i 1945 en konference uden de to tysklandes deltagelse.

Kohl fik forpurret dette og søsatte i stedet de såkaldte to-plus-fire forhandlinger, der reelt satte ham selv i førersædet for genforeningen.

Helmut Kohl satsede på sit trumfkort, tyskernes egen vilje til genforening, der hurtigt skiftede fra kølig over lunken til varm: »Hvordan et genforenet Tyskland kommer til at se ud, er der ingen der ved i dag. Men jeg er sikker på, at hvis folk i Tyskland ønsker det, så kommer genforeningen«, sagde Helmut Kohl, der holdt taler og førte kampagne i DDR og på kort tid fik vendt stemningen.

Da det konservative vandt det første og sidste frie DDR-valg i foråret 1990, opfattede Kohl det som om, vælgerne reelt havde stemt på ham og kunne fortsætte genforeningsprocessen.

Umiddelbart gjorde det nære forhold mellem Kohl og den franske præsident Mitterand udslaget. Kunne Tyskland forpligtes yderligere i den europæiske integrationsproces, ville Frankrig bakke op om genforeningen.

I januar 1990 støttede Tyskland omdannelsen af EF, Det Europæiske Fælleskab, til EU, Den Europæiske Union. Og Helmut Kohl og Frankrigs Mitterand støbte sammen kuglerne til den Maastricht-traktat fra 1992, der førte til fælles unionsborgerskab, euroen, tættere juridisk samarbejde og fælles forsvarspolitik.

Nært forhold til Gorbatjov

Helmut Kohls mesterstykke var at få sovjetlederen Gorbatjovs velsignelse til genforeningen. I maj 1990 ydede Vesttyskland et lån på fem milliarder D-mark samt fødevarehjælp til Sovjetunionen for at afhjælpe at landet gik i opløsning.

Helmut Kohl spurgte også sig selv om, hvorvidt Gorbatjov og Sovjetunionen ville overleve glasnost-processen. Sovjetunionen balancerede på afgrundens rand, og Kohl frygtede, at et militærkup ville kunne lamme genforeningsprocessen.

Forhandlingerne afsluttedes i Gorbatjovs private jagthytte, hvor de to statsledere under afslappede former forhandlede detaljerne på plads, der betød, at Sovjet trak sin halve million soldater og civilt ansatte hjem. Tyskland finansierede bl.a. opførelsen af 72.000 boliger til de hjemvendte soldater.

Og med et yderligere tysk bidrag på 15 milliarder D-mark blev to-plus-fire-traktaten skrevet under ved en ceremoni i Moskva i september 1990, der formelt satte punktum for Anden Verdenskrig. Banen var kridtet op til genforeningsfesten, og Tyskland vandt igen rettigheder som suveræn stat med fuld selvbestemmelse.

Kohl blev kort efter genvalgt under jubel og lovede Blühende Landschaften, frugtbare landskaber. Ikke et billede, som de milioner af arbejdsløse kunne genkende. Helmut Kohl og de borgerlige vandt valget ved at love, at de enorme udgifter til genforeningen ikke skulle finansieres gennem højere skatter. Men kort tid efter valget indførte Kohl en særskat på omkring 7,5 procent, der foreløbig indkræves frem til år 2020.

Skeletterne i skabet

De tyskere, der i 1998 var 16 år eller yngre, havde levet hele deres liv med Helmut Kohl som kansler. Men ved valget i oktober vandt SPD en jordskredssejr, og Gerhard Schröder væltede »den evige kansler«.

I den følgende tid kæmpede CDU med de mange skeletter i skabet, som Kohl havde efterladt. Ikke mindt skandalen om ulovlige partibidrag, som Kohl havde ladet passere. CDU havde modtaget over to millioner D-mark i ulovlige støttebidrag i årene 1993-1998.. Den dengang nyslåede CDU-formand Wolfgang Schäuble tryglede Kohl om at lægge kortene og listen med bidragyderne på bordet, men Kohl tav. End ikke bødestraf fik Kohl til at bryde sit såkaldte æresord over for bidragyderne. Det tvang Schäuble væk fra formandsposten.

Det var Angela Merkel der i en kronik som den første havde krævet, at partiet skulle rydde op efter »den gamle slagtehest« Kohl, hvilket var med til at katapultere hende op på formandsstolen.

Angela Merkel, som havde stået i politisk lære hos Helmut Kohl – Kohls Mädchen, blev hun kaldt –  blev kvinde i eget hus.

Den onde stedmor

Privat var Kohls liv i mange år præget af et tilsyneladende harmonisk familieliv, der dog krakelerede med eftertryk efter Kohls abdicering fra kanskerposten. Hans loyale hustru Hannelore led af en sjælden lysallergi, der tvang hende til at isolere sig i nærmest komplet mørke i Kohl-parrets hjem.

Hun begik selvmord i 2001 af en overdosis sovepiller. Da var Helmut Kohls forbindelse til sønnerne Walther og Peter allerede afbrudt. Peter Kohl skrev efter selvmordet en bestsellerbog som sin mor; om hvor meget hun havde ofret for mandens karriere.

Fire år senere kunne Kohl bekendtgøre, at han havde fået en ny partner, den dengang 41-årige Maike Richter, en tidligere embedsmand i Kanzleramt. De blev gift i 2008, uden at sønnerne var inviteret.

Maike Richter-Kohl er i offentligheden blevet portrætteret som den onde stedmor, der har forårsaget, at Helmut Kohl hverken havde kontakt til sine sønner, gamle venner og tidligere medarbejdere.

Helmut Kohl sad efter et fald i 2008 lænket til en kørestol og fik sværere og sværere ved at tale. Det forhindrede ham dog ikke i at udgive sine erindringer i 2014, hvori han kom med en grundlæggende kritik af alle de dårligdomme, han mente var overgået Europa, efter at han selv gik af som kansler.

Og i de senere år var der stort set stille om den mand, der var hovedarkitekten bag genforeningen af Tyskland. Bortset fra, da han i 2015 fik en ny hofte og i 2016 mødte Ungarns kontroversielle leder Viktor Orban.

Helmut Kohl døde fredag i sit hjem i Ludwigshafen, 87 år gammel.

 

Fraværende Geert Wilders dominerer den hollandske valgkamp

Orientering/P1 – 3. marts 2017 – hør indslag

I går meldte Gert Wilders, at han nu igen vil deltage aktivt i valgkampen. Vel at mærke på den Geert Wilder’ske facon – hvor han stort set aldrig debatterer med andre politikere eller viser sig i offentligheden. Og faktisk er over 50 procent af al valgkampsdækning i Holland dedikeret til, hvad Geert Wilders siger, viser opgørelser…hør mere.

Populisterne udnytter angsten – også de velstilledes

Information d. 7.12.16

Høj som lav har højrepopulistiske vælgere det tilfælles med venstreorienterede, at de opfatter globalisering som en afgørende trussel, viser ny tværeuropæisk undersøgelse. Til gengæld betyder de klassiske værdikampe om homoægteskaber, miljø og multikultur tilsyneladende mindre… læs mere.

Tyslands Merkel og Grækenlands Tsipras mødes på en baggrund af nye græske fattigdomstal

DR P1 Orientering d. 23. marts 2015 – lyt indslag

Her til aften kommer den græske premierminister Alexis Tsipras på sit første besøg hos kansler Angela Merkel i Berlin. Det sker kun få dage efter at de to krydsede klinger ved EU-topmødet i Bruxelles, hvor Grækenlands økonomi igen-igen løb med opmærksomheden. Den græske statskasse er hastigt på vej til et fatalt minus, og landet har desperat brug for penge. Og igen bedyrer EU-partnerne, at der er aftalte penge på vej, men kun hvis Grækenland reformerer staten som de, med visse forbehold, har lovet. Oven i det er der debatten om tyske krigsskade-erstatninger, som i Grækenland får stadig ny næring. Så der er rigeligt at tale om for de to statsledere – hvor man især håber på, at forholdet kan tø op fra det nuværende frysepunkt. Læs mere. 

 

Tyskere: Grækerne har ret til krigsskadeerstatning

Information den 20. marts 2015

Det er måske ikke ren græsk ønsketænkning, at tyske krigsskadeerstatninger kan spæde den næsten tomme græske statskasse op. Den græske regering er tiltagende desperat, og erstatningskravet er blot det seneste angreb i ordkrigen mod Tyskland, hvor den moralske anklage lyder, at Tyskland ikke ønsker at vedkende sig sine krigssynder i Grækenland... læs mere

 

Den forbudte film splitter Indien

Information den 7. marts 2015

Dokumentarfilmen ’Indiens døtre’ må ikke vises på indisk tv, og instruktøren er sendt ud af landet. Hovedproducenten BBC har som modsvar lagt filmen ud på nettet, så inderne selv kan danne sig et indtryk af den kontroversielle film, som de indiske myndigheder frygter kan give fornyet uro… læs mere

Ny østrigsk lovgivning vækker vrede blandt landets muslimer

DR P1 Orientering d. 25. feb. Lyt indslag

I Østrig vedtager parlamentet i dag en ny kontroversiel lov, der definerer rettigheder og pligter for islam som religion og for landets knap 600.000 muslimske udøvere. Loven skal forbedre integrationen ved at give muslimer visse rettigheder til at udøve deres religion, men religiøse foreninger skal registreres og underlægges kontrol. Ligesom der kommer skrappe begrænsninger på finansiering af imamer fra fremmede stater. Læs mere

Den nye græske regering har surrealistiske planer for landet

DR P1 – Europa Lige Nu – d. 1. februar 2015 – lyt indslag

Først var der græsk modstand mod nye fælles EU-sanktioner mod Rusland. Så sagde den græske finansminister for rullende kameraer, at den europæiske Troika ikke længere er velkomne i Athen. Tsipras-regeringen har også meldt ud, at tidligere fyrede offentlige ansatte skal genansættes, mindstelønnen hæves og privatiseringer stoppes. Den nye regerings planer er surrealistiske, lyder det fra Athen. læs mere

Grækenlands nye styre får fint besøg fra EU

DR P1 Orientering d. 30. januar 2015 – lyt indslag

I dag får den nye græske finansminister Yanis Varoufakis besøg af chefen for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem i Athen. Grækerne ville helst tale om at skære en stor portion af deres gæld. Men besøget kom dog især til at handle om de helt akutte problemer, som Grækenland står i. For listen er temmelig lang, når man ser på dårligdommene i den græske stats økonomiske situation. Ikke kun er statens indtægter stærkt faldende, fordi… læs mere