Tag-arkiv: Athen

Menneskesmuglernes ruter ud af Athen

P1 Orientering d. 25. januar 2018Lyt indslaget her

Den 22-årige tattoo-kunstner og flygtning Ramiar har været i Grækenland i et par år nu. Egentlig ville han gerne blive i Athen og åbne sin egen tattooshop, men det er ikke lige sådan, når det tager årevis bare at få en aftale med de lokale myndigheder.

Han forsøgte at blive smuglet ud af landet med en menneskesmugler, for dem er der en del af i Athen. Lyt med i Orientering om den trafik, der fører mennesker med falske pas videre til Europa. 

Nyt liv på vej i Grækenlands hovedstad 

DR P1 Orientering d. 23. dec. 2014 – Hør indslag

Efter fem år med dyb krise var Grækenlands hovedstad Athen blevet en by med mange lukkede butikker. Men blandt andet på grund af de nu lavere huslejer er nye butikker og cafeer begyndt at dukke op. Tre nye kunstmuseer, en ny opera og et nyt nationalbibliotek er også på tegnebrættet. Læs mere

Uledsagede flygtningebørn i Athen hjælpes af græsk-dansk organisation

 DR P1 Orientering den 19 dec. 2014 – lyt indslag
I takt med at der kommer flere flygtninge til Europa, kommer der også flere mindreårige børn og unge, der flygter alene eller med en kammerat. De befinder sig helt i bunden af flygtningehierarkiet, og er blandt de mest sårbare flygtninge. En dansk-græsk organisation har sat sig for at hjælpe børnene. Læs mere.

Flygtningeaktion foran det græske parlament

DR P1 Orientering 12. dec. 2014 – lyt indslag
Syriske flygtninge der kommer til Grækenland har store udfordringer med bare at få et tag over hovedet og få helt basal hjælp til mad fra den græske stat. Når først flygtninge har fået bevilget asyl, er de oftest overladt til dem selv. Det er langt de færreste der har kunnet eller villet brokke sig. Men den passivitet er nu ændret. På et af de mest centrale steder i Athen, foran parlamentet befinder der sig nu en teltlejr med et par hundrede protesterende, der siden den 20. november har krævet enten at få et job, så de kan forsørge sig selv eller få lov til at rejse ud af Grækenland. I lejren befinder sig både mænd, kvinder og børn, og den 1. december startede en gruppe af de syriske mænd en sultestrejke. Af: Lasse Soll Sunde